De havde meddelt, at de ville gå konkurs. Men i sidste øjeblik har en køber meldt sig på banen – The Weinstein Company er solgt.

Det er [url=http://variety.com/2018/biz/news/weinstein-co-ron-burkle-maria-contreras-sweet-1202694056/?stream=top-stories]Variety[/url], der skriver, at en investor-gruppe har købt The Weinstein Company til en pris af 500 millioner dollars.

Så sent som i sidste uge meddelte selskabet ellers, at [url=http://filmz.dk/efter-metoo-anklager-the-weinstein-co-vil-erklaere-sig-konkurs]de var nødtvunget til at erklære sig konkurs[/url] – på grund af manglende købere.

The Weinstein Company har været i modvind siden begyndelsen af oktober, hvor #MeToo-anklagerne begyndte at vælte ind over Harvey Weinstein, der har trukket sig fra ledelsen.

Men med salget kan selskabet med succeser som Quentin Tarantinos “[url=/film/django-unchained]Django Unchained[/url]” og “[url=/film/inglourious-basterds]Inglourious Basterds[/url]” samt Oscar-gevinster som “Kongens store tale”, “[url=/film/imitation-game-the]The Imitation Game[/url]” og “Silver Linings Playbook” nu fortsætte.

De 500 millioner dollars sikrer løn til de ansatte samt et anseeligt beløb til ofrene for Harvey Weinsteins mange seksuelle overgreb.