Deadpool Kina / Filmz.dk

Kommende sequel til “Deadpool” tester i den endelige udgave bedre end originalen. 

Der har været meget debat og snak om test-reaktionerne på “Deadpool 2”. Der har været rygter om negative, men også positive reaktioner.

Nu har Ryan Reynolds og “Deadpool 2”-holdet så lavet en sidste test efter en række reshoots, der skulle tilføje mere Cable og Domino efter anbefaling fra det første test-publikum.

Der blev vist to udgaver i to forskellige test-visninger. Den ene scorede 94 ud af 100, den anden 98 ud af 100. Den sidste bliver biograf-udgaven, skriver The Hollywood Reporter.

Til sammenligning scorede biograf-udgaven af “Deadpool” 91 i tests, hvilket altså overgås af “Deadpool 2”.

Stemningen til visningen beskrives desuden som elektrisk i stil med at se Super Bowl.

“Deadpool 2” får dansk premiere d. 16. maj.