X-Men Dark Phoenix The New Mutants udsættes / Filmz.dk

Både “X-Men: Dark Phoenix” og “X-Men: The New Mutants” udsættes igen. 

Det er kun to måneder siden, at Fox-Marvel flyttede rundt på deres kommende “X-Men”-film.

Værst gik det dengang ud over “The New Mutants”, der blev flyttet fra april 2018 til februar 2019. Nu flyttes den igen.

Således skubbes Josh Boones “X-Men”-film nu til august 2019, skriver Variety.

Også “X-Men 7” med titlen “Dark Phoenix” flyttes.

Nu får “X-Men”-filmen med Sophie Turners yngre Jean Grey-karakter i centrum først premiere d. 14. februar i 2019 i stedet for i år, hvor den var premieresat til d. 1. november.

2018 var ellers længe udset til at blive det store “X-Men”-år med premiere på “The New Mutants”, “Deadpool 2” og “Dark Phoenix”.

Nu får vi kun “Deadpool 2”, der får premiere d. 16. maj.