Netflix fortsætter fremgangen mange år frem, viser ny analyse.
Selv om HBO, Amazon og snart Disney forsøger at presse Netflix på streaming-markedet, så ser det ikke ud til at forhindre den fortsatte fremgang for Netflix.
En ny rapport fra Citi Research viser, at om 10 år så vil Netflix sidde på 72 procent af det amerikanske hjemmemarked.
I andre udviklede markeder som Europa vil Netflix være udbredt med 37 procent, imens de nye markeder vil have 21 procent, skriver Forbes.
Til trods for succesen så møder Netflix også modstand.
Steven Spielberg mener, at film fra Netflix ikke bør kunne vinde Oscars, imens Cannes har udelukket streaming-tjenesten fra den prestigefulde festival.
