James Cameron flytter og udskyder nu “Terminator 6” fra sommer til sidst på året i 2019.
Den var tænkt som en sommer-blockbuster til næste år. Men nu er “Terminator 6” i stedet blevet udskudt til d. 22. november i 2019.
Paramount har ikke givet en begrundelse for flytningen, men det har angiveligt intet at gøre med Arnold Schwarzeneggers netop overståede hjerteoperation, skriver Variety.
Schwarzenegger vender tilbage i rollen som Terminator-robot, ligesom Linda Hamilton returnerer som Sarah Connor.
“Blade Runner 2049”-skuespilleren Mackenzie Davis er castet i den kvindelige hovedrolle i en film, der bliver en direkte sequel til “Terminator 2” fra 1991.
James Cameron er tilbage i rollen som producent efter mange års fravær. Han har hyret “Deadpool”-instruktør Tim Miller som manden med ansvaret.
