“Utøya 22. juli” er en nødvendig film, hvis vi skal kunne glemme Anders Behring Breivik, mener dansk overlever.
Kristian Lundø overlevede Anders Behring Breiviks massakre på øen Utøya i 2011. 69 blev dræbt.
Danskeren har set Erik Poppes film om tragedien. I “Utøya 22. juli” er fokus fjernet fra Breivik og i stedet sat på ofrene. Det greb er vigtigt:
[i]”Breiviks mediecirkus skal have en ende, for det handler ikke om ham,”[/i] Kristian Lundø til TV 2.
Den intense [i]one shot[/i]-film, der er optaget ud i et, fik en blandet modtagelse på årets filmfestival i Berlin. Var den virkelig nødvendig? Ja, mener danskeren:
[i]”Jeg synes bestemt, filmen er nødvendig, for hvis vi nogensinde skal kunne tænke på Utøya som mere end Anders Behring Breivik, så bliver vi også nødt til at tænke på, hvad der rent faktisk skete den dag og alle de andre mennesker, som også var der.”[/i]
“Utøya 22. juli” får dansk premiere d. 3. maj.
