Kevin Feige marvel studios mcu / Filmz.dk

Instruktør James Cameron er træt af Marvels film – nu reagerer Marvel-chef Kevin Feige.

“Avatar”-instruktør James Cameron har leveret lidt af en alternativ kompliment-sandwich til Marvel Studios.

Han udtaler, at han da godt nok elsker Marvel-filmene, men han snart håber på ‘Avengers-træthed’, fordi der er andre historier at fortælle.

Nu reagerer MCU-chef Kevin Feige – og han vælger at holde fast i det positiv. Og kun det:

[i]”Det er fantastisk! Wow, James Cameron elsker vores film! Det er spændende!”[/i] siger Kevin Feige til Vulture.

Den slet skjulte ironi afslører, at Feige ikke bekymrer sig så meget om mulig ‘Avenger-træthed’.

Kevin Feige har da også allerede planlagt MCU-film frem til og med år 2022.