Avengers infinity war disney spoiler / Filmz.dk

Jakob Stegelmanns trusler om at spoile “Avengers: Infinity War” gør ikke indtryk hos Disney – for han må gerne spoile. 

Den populære vært fra “Troldspejlet”, Jakob Stegelmann, har truet med at spoile “Avengers 3”.

Det har han, fordi han mener, at Disney tvinger anmelderne til at skrive under på, at de ikke må skrive, hvad de vil. Men det er en misforståelse:

[i]”Vi vil ikke bestemme, hvad en anmelder skriver, og det er ikke korrekt, at der er embargo på den del. Det er skrevet som en venlig henstilling. Anmelderne må skrive, hvad de vil, men det er selvfølgelig ærgerligt, hvis der bliver afsløret, hvem morderen er samt vigtige plot-points, som ødelægger oplevelsen for publikum,”[/i] siger Publicist & Marketing Coordinator Kasper Berg Jørgensen fra Disney til Filmz.

Det, som anmelderne har skrevet under på, er derimod blot, at de ikke må frigive deres anmeldelser før premieredatoen. Og det er faktisk for anmeldernes egen skyld:

[i]”Det er for at sikre, at alle anmeldere har samme arbejdsbetingelser.”[/i]

Den danske anmelder-embargo på “Avengers: Infinity War” ophæves d. 25. april.