Det bliver Lando Calrissian, som bliver den næste “Star Wars”-karakter, der får et spinoff, siger chefen for Lucasfilm.
Hverken Obi-Wan Kenobi, Yoda og Boba Fett bliver angiveligt de næste, der får sig en egen star wars story. Det bliver derimod Lando Calrissian:
[i]”Det næste spin-off bliver dedikeret til Lando Calrissian… Der er stadig mange historier at fortælle om Han og Chewbacca, men Lando bliver den næste,”[/i] siger Lucasfilm-chef Kathleen Kennedy ifølge The Playlist.
Der har ellers været talt meget om særligt et Obi-Wan Kenobi-spinoff som det næste på blokken hos Lucasfilm.
Men nu overhaler “Lando”-filmen tilsyneladende de andre “Star Wars”-karakterer i det kapløb.
Historien melder dog intet om, hvilken tidsperiode som “Lando” skal dække.
Donald Glover er castet i rollen til “Solo”, hvorfor det mest nærliggende vil være en film om den unge Lando Calrissian.
[Opdateret]: Kathleen Kennedy føler sig angiveligt fejl-citeret af et fransk medie ved Cannes Filmfestival. Hun ændrer nu sin udtalelse til: [i]”Vi vil elske en dag at fortælle en historie dedikeret Lando Calrissian, men det er ikke en nyhed.”[/i]
Således er der altså ikke konkrete planer om en “Lando”-film – derfor må det antages, at “Obi-Wan Kenobi”-filmen stadig står først for.
Dog har Donald Glover kontrakt på flere film end “Solo”.
