Lars von trier the house that jack built / Filmz.dk

Over 100 personer udvandrede fra premieren på “The House That Jack Built” – det er vigtigt, mener Lars von Trier.

Flere udvandrede i vrede til premieren på Lars von Triers nye seriemorderfilm, “The House That Jack Built”. Men det bekymrer ikke danskeren:

[i]”Nogen skal hade min film. Det er vigtigt,”[/i] siger Lars von Trier ifølge The Playlist.

Særligt de amerikanske anmeldere har kritiseret Triers nyeste film, der blev beskrevet som en kvindehadende “Human Centipede”-film.

Det kommer dog ikke bag på Trier, at særligt amerikanerne er lidt mere sarte:

[i]”Jeg har meget mere rødder i europæisk kultur… Min mening er, at hvis du kan tænke det, så skal du også kunne vise det.”[/i]

I Danmark må vi vente til d. 29. november med premieren på “The House That Jack Built”, men du kan se traileren her.