Obi-Wan Kenobi star wars film / Filmz.dk

Plottet og titlen er angiveligt blevet afsløret til næste “Star Wars”-projekt – “Obi-Wan: A Star Wars Story” begynder optagelser til foråret.

Lucasfilm ændrede i går udtalelsen om, at næste “A Star Wars Story” skulle fokusere på Lando Calrissian – det skal den ikke.

I steder forlyder det nu, at planen stadig går på et Obi-Wan Kenobi-spinoff, der får titlen “Obi-Wan: A Star Wars Story”, erfarer TMZ.

Handlingen udspiller sig tlisyneladende på Tatooine, hvor Obi-Wan i hemmelighed vogter over spædbarnet Luke Skywalker, som han afleverede hos Lukes onkel, Owen. Men spændinger imellem de lokale landmænd og en stamme af sandfolk – der ledes af en ubarmhjertig krigsherre – får nu Obi ud fra sit skjul og tilbage i Jedi-action.

Således er plottet sat til at foregå imellem “Episode III” og “Episode IV”.

Vi får altså ikke en decideret [i]origin story[/i] om en yngre Obi-Wan før “Episode I”.

Stephen Daldry skulle have accepteret at instruere, imens rygterne stadig går på en tilbagevenden for Ewan McGregor i titelrollen.