MoviePass værdi / Filmz.dk

Presset på biograf-kortet MoviePass stiger – aktie-analytiker vurderer værdien til nul.

For et par uger siden kom det frem, at selskabet bag MoviePass mangler penge – konkursen truer.

Men det var et falsum, erklærede MoviePass-ejeren, som mente, at konkurs-historierne var kommet frem, fordi MoviePass er blevet en trussel for det etablerede biograf-system.

Det udsagn giver aktie-analytiker Julian Lin dog ikke meget for.

Hos Seeking Alpha har Lin gennemgået MoviePass-regnskabet.

Konklusionen er, at man bør spille imod MoviePass-aktien – shorte den, som det hedder i fagsprog. MoviePass er intet værd.

To millioner amerikanere abonnerer på biograf-kortet MoviePass, der for blot 9,95 dollars om måneden tilbyder én biograf-film om dagen.