Batman Dark Knight Reeves Nolan Ben Affleck / Filmz.dk

Matt Reeves går angiveligt tilbage til en mere realistisk Batman i “The Batman” – Ben Affleck er sandsynligvis færdig i rollen.

Han droppede som det første Ben Affleck og den netop fyrede DC-chef Geoff Johns‘ manuskript til “The Batman”.

“Abernes planet”-instruktør Matt Reeves ville en anden vej med Batman som instruktør på “The Batman”.

Og det bliver en Batman-film, som bliver inspireret af stilen fra “Heat”-instruktør Michael Mann samt “Dark Knight”-skaberen Christopher Nolan, erfarer DC-insider ifølge ComicBookMovie.

“The Batman” bliver godt nok forbundet til det øvrige DCEU, men der bliver tale om et [i]standalone[/i]-projekt i stil med Martin Scorseses [i]origin story[/i] om Jokeren.

Således skal “The Batman” ikke lægge op til en masse andre film, men bare fokusere på at fortælle én god historie.

Til det formål har Reeves en ny Batman-skuespiller i tankerne, erfarer The Hollywood Reporter.

Jake Gyllenhaal var førstevalget, men han er i stedet havnet hos Marvel Studios.

Matt Reeves ønsker sig angiveligt en yngre, slankere, mere adræt og mere intens skuespiller til rollen end Ben Affleck.