Ant-Man and the Wasp anmelderne anmeldelser / Filmz.dk

“Black Panther” og særligt “Infinity War” fik store roser fra de danske anmeldere – men Marvel-festen stopper med “Ant-Man 2”.

De amerikanske anmeldere er vanen tro begejstrede over det seneste MCU-udspil. “Ant-Man and the Wasp” er fresh i USA.

Men i Danmark er anmelderne tværtimod ikke vilde med årets sidste MCU-film.

Her giver flertallet af anmelderne enten 2 eller 3 stjerner. Jyllands-Posten skriver:

[i]”Marvel-universet er vokset til en størrelse, hvor det der burde have været en scene i en anden film, er vokset til en helt selvstændig film med ganske lidt på hjerte.”[/i]

Heller ikke Ekstra Bladet er i tvivl om, at Marvel denne gang har skudt forbi målet:

[i]”Er den tredje film fra det såkaldte Marvel Cinematic Universe i år, og den absolut ringeste af dem.”[/i]

Ekkofilm stemmer i – det føles som samlebånds-arbejde:

[i]”I forhold til, hvad vi tidligere er blevet tilbudt fra Marvels univers, føles ‘Ant-Man and the Wasp’ som en hurtig omgang på autopilot.”[/i]

Her på Filmz – der har givet 4 og 5 stjerner til de sidste mange MCU-film – er der heller ikke meget godt at sige om “Ant-Man 2”:

[i]”Tilbage står Paul Rudd i den myrelille hovedrolle med kedelige myre-puns a la ‘Ant-onio Banderas’ og ‘Ulysses S. Gr-Ant‘. Jeg får myrekryb.”[/i]

“Ant-Man and the Wasp” kan opleves i de danske biografer netop nu.