The Wasp Avengers 4 / Filmz.dk

Evangeline Lilly bekræfter, at hun er med i “Avengers 4”.

Hvis du har set “Ant-Man and the Wasp”, så er det en overraskende melding, som The Wasp-skuespiller Evangeline Lilly nu kommer med:

[i]”Jeg medvirker i ‘Avengers 4’, ikke meget, så håb ikke på for meget. Det er ikke meget, men jeg er med! Og jeg er stolt over at være med,”[/i] siger Lilly til Express.

I hvert fald hvis du har set de to post-credit-scener i “Ant-Man and the Wasp” – læs mere om det her.

For som bekendt så forsvinder The Wasp også som følge af Thanos’ knips i slutningen af “Infinity War”.

Hvordan kan hun så medvirke i “Avengers 4”?

Der kan være tale om et flashback. Alle blandt publikum til “Avengers 4” har næppe set “Ant-Man and the Wasp”, der bliver én af de mindste MCU-film.

Så måske vil Marvel Studios blot sørge for, at alle er med på, hvilke MCU-helte der er tilbage efter “Inifnity War”.

Den anden mulighed er, at Evangeline Lilly lige har afsløret, at The Wasp genopstår i “Avengers 4”.

“Avengers 4” får premiere d. 2. maj.