Deadpool 2 super duper extended cut baby hitler wolverine / Filmz.dk

Extended Cut: Det såkaldte “Super Duper Cut” af “Deadpool 2” blev vist på weekendens Comic-Con.

Baby Hitler blev oprindeligt slået ihjel i “Deadpool 2”, men den provokerende post-credit-scene blev udeladt fra biograf-udgaven, da et test-publikum blev stødt af scenen – læs mere om det her.

Men drabet på Baby Hitler er tilbage i “Deadpool 2: Super Duper Cut” – den 15 minutter lange extended version, som fik premiere på Comic-Con.

Derudover giver “Super Duper Cut” håb til dem, der vil se mere til Wolverine, hvilket ellers synes svært oven på “Logan”.

I post-credit-scenerne til “Deadpool 2” – læs om dem her – rejser Deadpool tilbage i tiden og besøger Wolverine i “X-Men Origins: Wolverine”.

I “Super Duper Cut” er scenen forlænget med en replik fra Deadpool til Wolverine:

[i]”En skønne dag spørger din gamle ven Wade dig om at vende tilbage. Når han gør det, sig ja.”[/i]

Ryan Reynolds har længe presset på for en “Deadpool vs. Wolverine”, hvilket Hugh Jackman da heller ikke helt afviser – læs om det her.