Streaming: Disney giver sandsynligvis premiere til live-action-udgaven af “Lady og Vagabonden” direkte på ny streaming-tjeneste.
Netflix er kendt for at gøre det. Nu forventes det, at Disney gør det samme.
Den kommende live-action-udgave af Disney-klassikeren “Lady og Vagabonden” får formentlig premiere direkte på den nye Disney-streamingtjeneste, skriver The Hollywood Reporter.
Live-action-filmatiseringerne har ellers været store succeser i biografen.
Film som “Skønheden og Udyret” og “Junglebogen” har solgt biograf-billetter for rekordmange penge – førstnævnte 13.-flest nogensinde.
Men den nye “Lady og Vagabonden” går tilsyneladende uden om biograferne og direkte på Disneys egen streaming-tjeneste, der skal tage kampen op mod Netflix og Amazon.
Angiveligt overvejer Disney samme strategi med “Star Wars”-spinoff om Obi-Wan Kenobi – læs om det her.
Det er “Lego Ninjago Movie”-instruktør Charlie Bean, der instruerer Justin Theroux i stemmerollen som Vagabonden.
Disney-tjenesten introduceres i USA i løbet af 2019.
