En ny undersøgelse viser, at kvinder og LGBT-personer er underrepræsenterede i Hollywood.
University of Souther California har lavet en undersøgelse, der viser, at kvinder og LGBT-personer er underrepræsenterede i Hollywood, skriver Deadline.
Undersøgelsen er baseret på 48.757 karakterer i 1100 top-film i perioden 2007 til 2017 – hvor top-film betyder de 100 største, amerikanske Box Office-hit for hvert år i perioden.
Kvindelige karakterer med replikker udgjorde 30,6 % af disse karakter.
Mindre end 1 % af karaktererne var LGBT-karakterer, hvilket kan sammenlignes med, at 4,1 % af amerikanerne identificerer sig som LGBT-person ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2016.
Hvis man ser nærmere på 2017, viser undersøgelsen, at der var en kvindelig hovedrolle i 33 af de 100 største film fra sidste år.
Sidste år var der samtidig mere end dobbelt så mange kvindelige karakter end mænd, der blev vist i seksuelt afslørende tøj, var delvist nøgne eller som blev refereret til, som værende fysisk attraktive.
Undersøgelsen er lavet af grundlæggeren af Annenberg Inclusion Initiative, Dr. Stacy Smith, der også har lavet en undersøgelse af anmelderne i USA, som har vist sig primært at være hvide mænd – læs mere her.
