Billede: Linda Hamilton er tilbage som Sarah Connor i første kig på “Terminator 6”.

Linda Hamilton er tilbage i “Terminator”-rollen som Sarah Connor for første gang siden 1991 i “Terminator 2: Judgment Day”.

Hun medvirkede ganske vist med en voice-over i 2009 til “Terminator Salvation”, men nu er hun tilbage i kød og blod i franchisen, der har defineret hendes karriere.

På billedet deler hun scene med “Blade Runner 2049”-stjernen Mackenzie Davis samt colombianske Natalia Reyes.

Sammen skal de bekæmpe den nye terminator – spillet af Gabriel Luna.

Arnold Schwarzenegger vender også tilbage i signatur-rollen, som han fik af James Cameron tilbage i 1984.

Cameron er vendt tilbage for at producere det, der bliver en direkte fortsættelse af “Judgment Day”, hvor man ser bort fra de seneste tre film i serien – læs om det her.

Det er “Deadpool”-bagmanden Tim Miller, der instruerer.

“Terminator 6” får premiere d. 22. november i 2019.