Joaquin Phoenix Joker DC / Filmz.dk

Joaquin Phoenix er ligeglad med presset, der følger med rollen som Jokeren.

Jack Nicholson og Heath Ledger har tidligere behersket rollen. Sidstnævnte vandt endda en Oscar for sin præstation i “The Dark Knight”.

Derfor følger der også stort pres og store forventninger med rollen som Jokeren – bare spørg Jared Leto, der fik kritik for sin Joker-præstation i “Suicide Squad”.

Alligevel er den næste Joker ikke tynget af de store forventninger. Joaquin Phoenix er ligeglad:

[i]”Jeg er ligeglad. Jeg tænker ikke særligt meget over, hvad andre mennesker mener,”[/i] siger Phoenix ifølge IndieWire.

Joaquin Phoenix spiller Jokeren i [i]origin[/i]-filmen “Joker”, imens Jared Leto fortsætter med sin udgave af rollen i en anden ende af DC-universet – læs om det her.

“Joker” får premiere d. 4. oktober i 2019.