Black Panther Chadwick Boseman Oscar / Filmz.dk

Chadwick Boseman bekræfter nu, at “Black Panther”-holdet sigter på at vinde en Oscar for Bedste film.

De populære superheltefilm er aldrig blevet nomineret i Oscar-kategorien for Bedste film. De store blockbusters bliver ofte forbigået i den vigtigste Oscar-kategori.

Derfor har Oscar-akademiet til 2019 oprettet kategorien for Bedste populære film. Men den vil Marvel Studios og holdet bag “Black Panther” sandsynligvis ikke lade sig nøje med – læs om det her.

Det bekræftes nu af titelrolle-indehaver Chadwick Boseman:

[i]”Der er ingen kampagne for Populær film, hvis der er en kampagne, så er det for Bedste film… Hvis man siger, den kun er populær, så er det elitært,”[/i] siger Chadwick Boseman til The Hollywood Reporter.

Oscar-showet afholdes næste gang d. 24. februar.