Netflix venedig roma alfonso cuaron guldløven / Filmz.dk

Alfonso Cuaron vinder Guldløven på årets Venedig Filmfestival. 

Den skulle have haft premiere på filmfestivalen i Cannes, men Alfonso Cuarons “Roma” fik nej til hovedkonkurrencen, fordi den distribueres af Netflix, der nægter at følge de franske regler for distribution.

Derfor fik Netflix-filmen “Roma” fra “Gravity”-instruktør Alfonso Cuaron verdenspremiere i hovedkonkurrencen i Venedig, hvor anmelderne elskede den – læs om det her.

Og det med stor succes. “Roma” vandt hovedprisen – Guldløven – på festivalen. Det er den første store festivalpris til en Netflix-film.

“Roma” får én biograf-visning i Danmark, inden den bliver frigivet på Netflix – læs om det her.

Sidste år blev Guldløven vundet af den senere Oscar-vinder, “The Shape of Water”.

Netflix vandt også for bedste manuskript, der gik til Coen-brødrenes “The Ballad of Buster Scruggs”.

I 2017 vandt den anden store Oscar-favorit – “Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” – netop for bedste manuskript i Venedig.

[b]Her er alle vinderne:[/b]

Guldløven: Roma (Alfonso Cuaron)

Sølvløven til bedste instruktør: Jacques Audiard (The Sisters Brothers)

Volpi Cup til bedste kvindelige skuespiller: Olivia Colman (The Favourite)

Volpi Cup til bedste skuespiller: Willem Dafoe (At Eternit’s Gate)

Bedste manuskript: Joel og Ethan Coen (The Ballad of Buster Scruggs)

Special Jury Prize: The Nightingale (Jennifer Kent)