Captain Marvel Nick Fury origin / Filmz.dk

Nick Fury bliver i “Captain Marvel” formet til en dag at blive leder for  S.H.I.E.L.D.

Det var ham, der samlede “Avengers”-holdet til kamp imod Loki. Men hvordan blev S.H.I.E.L.D.-leder Nick Fury til denne centrale MCU-karakter?

Det finder vi ud af i næste års “Captain Marvel”, der er placeret tilbage i 1990’erne. Dengang havde Nick Fury hverken klap for øjet eller viden om Captain America.

Nick Fury-skuespilleren Samuel L. Jackson fortæller nu, at “Captain Marvel” bliver en slags ‘origin story’ for Nick Fury:

[i]”Det er et bevidstheds-ændrende, attitude-ændrende øjeblik for ham, der fører til, at han bliver den person, vi kender til. Nu forstår han, at der er andre ting derude. Han forstår, at de er ikke alle fjender, og vi behøver at finde allierede, der har særlige evner, som mennesker ikke har,”[/i] siger Jackson til EW.

“Captain Marvel” bliver derimod ikke en decideret oprindelses-historie om Captain Marvel – læs om det her.

“Captain Marvel” får premiere d. 7. marts.