Forhadt tv-indstilling er måske på vej i graven – Christopher Nolan og Paul Thomas Anderson fører an i krigen.
Filmelskere hader ‘motion smoothing’, der er standard på de fleste nyere tv-skærme.
Det er en teknologi, som modvirker moderne tv-skærmes tendens til at udviske objekter i bevægelse ved at indsætte ekstra billeder.
‘Motion smoothing’ er en nyttig indstilling, når det kommer til at se sport, men når det kommer til film, så bliver biograf-oplevelsen ændret til en kunstig tv-oplevelse – også kendt under navnet ‘soap opera effect’.
Nu har Christopher Nolan (“Dunkirk”) og Paul Thomas Anderson (“There Will Be Blood”) taget kontakt til tv-fabrikanterne for at skrotte ‘motion smoothing’ som standard-indstilling til fordel for en ny ‘reference mode’, som angiveligt gengiver bedre i overensstemmelse med biograf-oplevelsen, skriver Slashfilm.
Christopher Nolan har også for nyligt været involveret i restaureringen af “Rumrejsen år 2001”, som snart får dansk IMAX-premiere – læs om det her.
