Troldspejlets Jakob Stegelmann giver som eneste danske anmelder 5 stjerner til “The Predator”.
Han er som regel positivt stemt over for film til de danske nørder. Det gælder også tilfældet “The Predator”, som Jakob Stegelmann giver hele 5 stjerner:
[i]”Mange siger nok, det ikke er filmkunst, men jeg nød det i biografen,”[/i] siger Stegelmann i sin anmeldelse.
Han var dog én af de eneste danske anmeldere, der for alvor nød “The Predator”.
Politiken og Jyllands-Posten giver begge 1 stjerne til “The Predator”, der bliver beskrevet som ‘småfascistisk’ og ‘underlødig’.
Midt imellem de uenige parter finder man blandt andre Filmz’ faste horror-anmelder, der uddeler 3 stjerner:
[i]”Derfor fortsætter jagten på ånden fra 1987. Den er der ikke helt i ‘The Predator’. Dertil er den for flået. Nærmest som et offer for en predator,”[/i] skriver Andreas Strini i Filmz-anmeldelsen.
