Date Great Showman Hugh Jackman Fox / Filmz.dk

“The Great Showman” blev en stor succes på grund af data, afslører Fox.

Den solgte biograf-billetter for 434 millioner dollars og blev nomineret til én Oscar. Nu afslører 20th Century Fox, hvordan “The Great Showman” blev en sikker succes.

Hugh Jackman-filmen blev nemlig formet ved hjælp fra data-analyser.

Data-chefen hos Fox, Julie Rieger afslører nu, at de ved at sammenligne data fra lignende film kunne se, at publikum ikke var interesseret i en film om P. T. Barnum, som ellers er hovedpersonen i netop “The Great Showman”.

Derimod afslørede data, at publikum er vilde med historien om underdogs og at elske dem, der ikke kan elskes, skriver The Wrap.

Derfor fokuserede Fox mindre på det historiske portræt af Barnum, men derimod mere på hans kamp imod overmagten samt de mærkelige outsidere i Barnums cirkus. Og det gav altså pote.

En Netflix-instruktør har senest afsløret, at streaming-gigantens serier bliver skabt med stort fokus på data – læs om det her.