Kino.dk svindel 7 kroner sms / Filmz.dk

Billetportalen Kino.dk advarer nu imod svindlere, der lokker med biografbesøg med det hele for kun syv kroner.

De seneste par uger er en sms blevet sendt ud med følgende ordlyd:

[i]”Nordisk BioKlub fejrer fødselsdag! Få derfor 2 biografbilletter + popcorn og sodavand for kun 7 kr til en valgfri biograf. Klik her.”[/i]

Men der er tale om et svindelnummer. Hverken Nordisk Film Biografer eller billetportalen Kino.dk er afsendere af den lokkende sms:

[i]”Dette har intet med Kino.dk eller Nordisk Film Biografer at gøre og er et svindelnummer. Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud,”[/i] lyder det fra Kino.dk.

Tidligere på året forsøgte svindlere at udnytte Den Store Biografdag i et lignende svindelnummer – læs om det her.