Lady Gaga fans Venom A Star is born trolls twitter / Filmz.dk

Twitter-kontoer spreder negativ hype om “Venom” – Lady Gaga-fans kan stå bag.

De amerikanske anmeldere er ikke vilde med “Venom” – læs om det her.

Men en række fans reagerer også allerede nu negativt på Sony-Marvels “Venom”.

Flere af disse fan-reaktioner er dog mistænkeligt ens. Flere bot-lignende Twitter-kontoer deler den identisk samme negative vurdering af “Venom”.

https://twitter.com/NobodyInCali/status/1047015903148302336

Nu kunne det tyde på, at det er en koordineret troll-aktion fra fans af Lady Gaga.

I USA har Lady Gaga-filmen “A Star Is Born” nemlig premiere samme dag som “Venom”.

En troll bag kontoen @LGMonster95 udtaler til Buzzfeed, at det er Lady Gaga-fans, som står bag fan-hadet imod “Venom”:

[i]”Det er os Gaga-fans, der skaber falske kontoer for at smadre ‘Venom’-premieren. De har begge premiere samme dag, vi vil have flere til at se ‘A Star Is Born’.”[/i]

Fangrupperingen kendt som The Little Monsters er kendt for at sprede had på sociale medier, hvilket Lady Gaga personligt har taget afstand fra.

Filmselskaberne bag “Venom” og “A Star Is Born” har ikke kommenteret fejden.

“A Star Is Born” får først dansk premiere d. 6. december.