Sony-Marvel-filmen “Venom” får brutal kritik af de danske anmeldere.
Venom er kendt for at æde sine ofre. Men de danske anmeldere er hverken bange eller begejstrede for “Venom”, der er begyndelsen på et nyt Marvel-univers fra Sony.
Politiken giver kun 1 stjerne: [i]”En superhelt, der giver absolut ingen mening.”[/i]
Mere nådig er både Jyllands-Posten og B.T., der begge uddeler 3 stjerner til “Venom”.
[i]”Den kører af sporet på en måde, som Marvel Studios aldrig ville have tilladt,”[/i] skriver Jyllands-Posten, der får opbakning fra B.T.:
[i]”Værst er det dog, at tonen er konstant skiftende, så man aldrig rigtig ved, om det er en komedie eller en B-films-gyser eller en klassisk superheltefilm, man er ved at se.”[/i]
Filmz placerer sig lige i midten med 2 stjerner:
[i]”Det gode gys er pænt blevet tæmmet og dresseret til en harmløs actionfilm, så Spider-Man en dag kan vende hjem til Sony igen og lege med den nuttede muskelhvalp, Venom,”[/i] står der i anmeldelsen.
“Venom” har dansk premiere i dag.
