Video med gammeldags Batmobil tyder på Batman-involvering i “Joker”.
Umiddelbart er der intet, som taler for det. “Joker” er sat tilbage i 1980’erne som en oprindelses-historie for Jokeren – sandsynligvis før, Bruce Wayne blev til Batman.
Men nu kunne noget alligevel tyde på, at Batman på en eller anden måde medvirker i “Joker”.
Det indikerer en video af en lastvogn, der er ved at fragte en retro-udgave af en Batmobil til New Jersey – netop der, hvor “Joker” aktuelt bliver indspillet.
Bilen er i stil med den, som Adam West kørte i i 1960’erne som Batman.
Intet er dog endnu bekræftet. Samtidig ved vi, at Thomas Wayne – Bruces far – medvirker i “Joker”.
Og i den officielle Batman-mytologi blev Bruce som bekendt først til Batman, efter Thomas og Martha Wayne blev dræbt.
Du kan læse nærmere om Thomas Wayne-rollen i “Joker” lige her.
“Joker” får premiere d. 4. oktober i 2019.
