“Star Wars: Episode IX” vil justere i forhold til “The Last Jedi”.
“The Last Jedi” fik hård kritik på sociale medier, selv om der måske var tale om planlagte angreb fra Rusland og Alt Right-bevægelsen – læs om det her.
Alligevel vælger Disney og Lucasfilm nu at lytte til kritikken og justere kursen for sidste kapitel i sequel-trilogien, erfarer Variety.
Således er det da også J. J. Abrams, der stod bag “The Force Awakens”, som nu er bragt ind for at ændre på den kurs, som “The Last Jedi”-instruktør Rian Johnson lagde.
Samtidig har Disney overordnet set valgt at justere på “Star Wars”-franchisen.
Efter “Episode IX” er der ikke planlagt flere “Star Wars”-film for en periode, hvor fokus i stedet er på serien “The Mandalorian”.
Derfor har Lucasfilm også endegyldigt valgt at droppe “A Star Wars Story”-filmen om Boba Fett.
Og det kan de da også roligt gøre. Disneys købspris på fire milliarder dollars for Lucasfilm i 2012 er nemlig allerede tjent ind igen – læs om det her.
“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.
