Mandy Nicolas Cage Oscar / Filmz.dk

Nicolas Cage kan ikke nomineres til en Oscar for “Mandy”.

“Mandy” har været den store kultfilm i 2018. Men selv om Nicolas Cage-filmen har modtaget masser af ros, så kan den ikke vinde en Oscar, skriver Variety.

Det skyldes, at “Mandy” blev tilgængelig på VOD-streaming, før den havde været vist syv dage i en biograf i Los Angeles, som Oscar-reglerne foreskriver det.

Særligt komponist Jóhann Jóhannssons musik til “Mandy” er blevet nævnt som en regulær Oscar-kandidat, men det bliver altså ikke aktuelt.

Det var islændingens sidste score, inden han døde tidligere på året – læs om det her.