Happy Death Day 2U flytter premiere massakre / Filmz.dk

Universal flytter fortsættelsen til “Happy Death Day” væk fra årsdagen for High School-skyderi.

“Happy Death Day 2U” flytter sin amerikanske premiere fra d. 14. februar til d. 13. februar.

Det sker efter pres fra de pårørende til de dræbte under Parkland-massakren.

Den 14. februar i 2018 blev 17 studerende og ansatte dræbt efter et skoleskyderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida.

I respekt for de efterladte flytter Universal således premieren på den kommende slasher-film, som heller ikke får premiere i og omkring Parkland.

Den første “Happy Death Day” blev en overraskende stor succes – læs om det her.

“Happy Death Day 2U” får ikke dansk premiere.