Netflix kan tjene to milliarder dollars årligt på reklamer – men kunderne ville skride.
En undersøgelse fra 2017 viste, at Netflix ville kunne tjene mindst to milliarder dollars om året, hvis de tillod reklamer fra eksterne annoncører.
Til gengæld ville abonnenterne smutte i stor stil, hvis Netflix indførte reklamer.
Ny undersøgelse fra Storbritannien viser, at 57 procent af de britiske Netflix-kunder ville opsige abonnementet hos streaming-giganten i tilfælde af reklamer, skriver Net Imperitive.
Hvis undersøgelsen har ret – og dækker samtlige Netflix-brugere – så ville reklamer være en decideret dårlig forretning for Netflix.
Således omsatte Netflix for 103 milliarder kroner i 2018 – et markant højere beløb end de estimerede annonce-kroner.
Netflix testede i 2018 reklamer for egne film og serier – læs om det her.
