“Suicide Squad 2” bliver ikke en direkte fortsættelse til “Suicide Squad”.
James Gunn har skrevet manuskriptet til den næste “Suicide Squad”-film – og nu har han også sagt ja til at instruere.
Der bliver dog ikke tale om en “Suicide Squad 2”, der i stedet får titlen “The Suicide Squad”, som DC Films beskriver som et ‘relaunch’, skriver The Hollywood Reporter.
Således kommer “The Suicide Squad” til at bestå af primært nye karakterer og skuespillere, hvilket angiveligt vil lade sig inspirere af Marvels “Guardians of the Galaxy” – læs om det her.
James Gunn blev netop fyret fra “Guardians of the Galaxy 3”, men får nu lov til at sætte sit eget præg på “Suicide Squad”-franchisen, der begyndte i 2016.
Dengang fik instruktør David Ayer stor kritik, hvilket betød, at Ayer forlod DC Films, ligesom “Batman v Superman”-instruktør Zack Snyder netop har forladt DC til fordel for Netflix.
“The Suicide Squad” får premiere d. 6. august i 2021.
