Rhett Reese og Paul Wernick arbejder ikke længere på reboot af “Pirates of the Caribbean”.
I 2018 kom det frem, at “Deadpool”-forfatterne Rhett Reese og Paul Wernick var i gang med at skrive et manuskript til et reboot af “Pirates of the Caribbean”-franchisen.
Det nye reboot ville samtidig betyde, at Johnny Depp var færdig i rollen som Jack Sparrow – læs om det her.
Nu er Disney-planerne om en ny omgang “Pirates of the Caribbean” imidlertid sejlet på grund, skriver Deadline.
Disney-kilder er angiveligt splittede om fremtiden for franchisen.
Nogle mener, at Disney allerede er på jagt efter nye manuskript-forfattere, imens andre peger på en tænkepause til “Pirates of the Caribbean”.
