Til trods for amerikansk Box Office-førsteplads er der langt til overskud for “Alita: Battle Angel”.
I USA er den James Cameron-producerede manga-filmatisering “Alita” åbnet omkring 40 millioner dollars – globalt rammer den 130 millioner dollars.
Og så mangler endda endnu premieren i Kina og Japan, der finder sted i den kommende weekend. Alligevel er der langt til et overskud for James Camerons “Alita”.
De mange effekter – som primært er blevet rost – er nemlig også voldsomt dyre.
Budgettet til “Alita: Battle Angel anslås således til i nærheden af 200 millioner dollars.
Det betyder, at “Alita” sandsynligvis først går i plus på den anden side af 500 millioner dollars, hvilket kan blive vanskeligt at nå.
Februar er desuden traditionelt set ikke den største premiere-måned, hvilket kan have skadet “Alita”.
Sådan behøvede det dog ikke at have været. “Alita” havde oprindeligt plads i det attraktive juleprogram, men blev flyttet – læs om det her.
