Agenter i Hollywood-miljøet beskriver store forskelle imellem branchens to streaming-giganter.
Der er åbenlyse forskelle på Amazon- og Netflix-tilgangen til filmbranchen.
Amazon Studios samarbejder med biograferne, hvor Oscar-film som “Manchester by the Sea”, “The Big Sick” og “Cold War” overholder biograf-vinduet på linje med de etablerede Hollywood-selskaber.
Modsat gider Netflix ikke vente tre måneder fra biograf til streaming-premiere. Biograferne måtte således nøjes med Oscar-favoritten “Roma” eksklusivt i få dage inden Netflix-premieren.
Nu afslører branchefolk yderligere en afgørende forskel på Amazon og Netflix:
[i]”Netflix vil gerne komme ind og tale om deres tjeneste. Amazon kommer ind og taler om din film,”[/i] siger kilder til The Hollywood Reporter.
Forskellen har også været tydelig i Danmark. Både Amazon og Netflix distribuerer i Danmark igennem Scanbox.
Scanbox står tydeligt ved aftalen med Amazon, der overholder det danske biograf-vindue.
Omvendt vil Scanbox ikke offentligt stå ved samarbejdet med Netflix, som nægter at følge biografbranchens normale regler.
Det betyder også, at Scanbox ikke kommer på scenen til årets Bodil-show, hvis Netflix-filmen “Roma” vinder – læs om det her.
