Lucasfilm er angiveligt på vej med en serie i seks afsnit om Obi-Wan Kenobi.
I 2017 kom det frem, at Lucasfilm arbejdede på et “A Star Wars Story”-spinoff om Obi-Wan Kenobi med Stephen Daldry ansat som instruktør.
Sidste år forlod Daldry imidlertid projektet, efter Lucasfilm og Disney valgte at sætte alle “Star Wars”-spinoffs på pause – læs om det her.
Det skete i forbindelse med “Solo: A Star Wars Story”-floppet, hvilket fik Lucasfilm til at skifte “Star Wars”-strategi med mindre fokus på film – større fokus på serier.
Men idéen om en Obi-Wan Kenobi-fokuseret fortælling er ikke død.
Nu kan Star Wars News Net afsløre, at Lucasfilm har store planer om en serie med Obi-Wan Kenobi som den centrale karakter.
Der bliver angiveligt tale om en afgrænset serie i seks afsnit med premiere direkte på den kommende streaming-tjeneste Disney+.
Tidligere har der været spekuleret i, om Obi-Wan Kenobi-filmen kunne få premiere direkte på Netflix-konkurrenten fra Disney – læs om det her.
Nu sker det tilsyneladende som serie.
