“The Eternals” kan foregå over mere end 10.000 år.
Efter “Avengers: Endgame” begynder Phase 4 for Marvel Cinematic Universe.
Den nye fase vil byde på film med kendte Marvel-helte som Spider-Man, Black Panther, Doctor Strange og Black Widow, men også nye, mere ukendte Marvel-karakterer.
Marvel Studios arbejder således på en MCU-filmatisering baseret på Jack Kirbys “The Eternals”-tegneserier fra 1970’erne. Og den kan blive fortalt på en afgørende ny måde:
[i]”‘Eternals’ strækker sig over titusinder af år, og det har vi aldrig rigtig gjort før,”[/i] siger MCU-chef Kevin Feige til Collider.
Der bliver dog ikke tale om en række solofilm, før “Eternals”-heltene bliver samlet. Forbilledet er “Guardians of the Galaxy” for Marvel-chefen:
[i]”Eternals er en gruppe, men vi kan lide idéen om at introducere et hold og lave en ensemble-film fra begyndelsen.”[/i]
Der spekuleres allerede i, om “The Eternals”-heltene bliver introduceret i slutningen af “Endgame” – læs om det her.
