X-Men Dark Phoenix spoiler trailer / Filmz.dk

Ny trailer til “X-Men: Dark Phoenix” indeholder stor spoiler – det bekræfter instruktør Simon Kinberg.

Dagens nye trailer til “X-Men: Dark Phoenix” spoiler en central del af handlingen i den sidste store “X-Men”-film fra Fox, inden Marvel Studios overtager franchisen.

Det bekræfter “Dark Phoenix”-instruktør Simon Kinberg:

[i]”Tanken var at vise, at dette er en film, der ikke er som alle andre ‘X-Men’-film. Det er en film, hvor chokerende ting sker… Det var for at vise, at Jean/Dark Phoenix er en ægte trussel for alle – også X-Men,”[/i] siger Kinberg til EW.

Simon Kinberg taler om, at den nye trailer viser, at Dark Phoenix dræber Mystique – se traileren her.

Den oplysning har tidligere været lækket, men nu er det altså ikke en hemmelighed længere:

[i]”Hendes død påvirker alle,”[/i] siger Kinberg, der videre afslører, at flere markante karakterer vil dø i “X-Men: Dark Phoenix”.

“X-Men: Dark Phoenix” får premiere d. 6. juni.