Norsk og britisk radio stopper med at spille Michael Jackson efter afsløringer i “Leaving Neverland”.
Den har allerede fået fjernet og genindsat en voksfigur i Rødovre Centrum. Nu slukker dokumentar-filmen “Leaving Neverland” for musik fremført af Michael Jackson.
Det er norske NRK og britiske BBC, der fjerner Michael Jackson fra spillelisterne efter “Leaving Neverland” har rejst nye overgrebs-anklager imod den afdøde pop-stjerne.
BBC har ikke siden d. 23. februar spillet et nummer med Jackson, imens NRK slukker for King of Pop i to uger fra på fredag d. 8. marts.
Så langt vil man dog ikke gå hos DR:
[i]”I DR arbejder vi ikke med sorte lister over kunstnere, vi ikke spiller på radio. I stedet forholder vi os løbende til musikken og ikke mindst musikkens kontekst og overvejer, om der er omstændigheder, der gør, at vi for eksempel skal undgå at spille konkrete sange i en periode,”[/i] siger radiochef Gustav Lützhøft til DR.
Du kan se traileren til dokumentar-filmen lige her.
“Leaving Neverland” får dansk premiere d. 7. marts arrangeret af CPH:DOX, imens den vises på DR fra d. 8. marts.
