Nikolaj Arcel Dark Tower serie / Filmz.dk

Nikolaj Arcel er ikke aktivt involveret i Amazons kommende “Dark Tower”-serie.

Han instruerede og medvirkede til at skrive “The Dark Tower”-filmen fra 2017. Men danske Nikolaj Arcel fortsætter ikke med “Dark Tower”-universet.

Arcel blev ellers spurgt, om han ville instruere første afsnit af det kommende serie-reboot fra Amazon:

[i]”Jeg blev for et års tid siden spurgt, om jeg ville instruere piloten, men takkede pænt nej,”[/i] siger Nikolaj Arcel til Filmz.

Danskeren har ikke de bedste minder fra modtagelsen af “The Dark Tower”-filmen.

Inden premieren i 2017 blev Arcel udsat for et regulært karaktermord. Folk i branchen ønskede hævn, fortalte instruktøren dengang til Filmz – læs om det her.

Amazon-serien bliver dog ikke helt uden aftryk fra Hollywood-danskeren:

[i]”Anders Thomas Jensen og jeg har skrevet de originale drafts af de første to afsnit… Det er uvist, hvor meget der er tilbage af vores skriv.”[/i]

Således er Arcel stadig krediteret som forfatter til “Dark Tower”-serien.