“Us” får positive anmeldelser af alle danske medier – på nær hos Nordjyske.
Filmz-anmeldelsen af “Us” uddelte 5 stjerner til Jordan Peeles opfølger til “Get Out” – læs den her.
Også medier som Politiken, B.T. og Soundvenue giver 4 eller 5 stjerner til “Us”.
Sådan er det også på hjemmebanen i USA, hvor “Us” aktuelt holder 95 procent hos Rotten Tomatoes.
Én anmelder er dog på ingen måde tilfreds med “Us”. Faktisk kan det ifølge Nordjyske-anmelder Suzanne Tram ikke blive meget værre:
[i]”SÅ plat og pinligt og latterligt… Den er ikke særligt godt filmet, lydarbejdet er ikke noget særligt, skuespillet er elendigt over hele linjen, og historien hænger ikke sammen,”[/i] skriver Tram i Nordjyske.
Anmelderen fra den nordjyske lokalavis kan ikke sige noget godt om “Us” og giver derfor 0 stjerner:
[i]”Der er ikke nogle formildende omstændigheder ved filmen.”[/i]
