Et stjernespækket cast giver live-action-liv til den animerede Dora the Explorer.
Til efteråret tager Dora på eventyr og jagt efter Den gyldne by i “Dora and the Lost City of Gold”.
Her indtager Isabela Moner titelrollen som Dora, hvor hun spiller over for Benicio Del Toro i stemmerollen som Swiper – sidste år spillede Moner og Del Toro desuden sammen i “Sicario 2: Soldado“.
Medvirkende er også Jeffrey Wahlberg, der er nevø til Mark Wahlberg, som spillede sammen med Moner i “Transformers: The Last Knight”.
Desuden medvirker navne som Danny Trejo, Michael Peña og Eva Longoria.
“Dora and the Lost City of Gold” får premiere d. 19. september.
