Muslimske Ms. Marvel blev ikke introduceret i “Captain Marvel” – hun tilhører nutiden, siger Kevin Feige.
I 2013 blev den muslimske Ms. Marvel introduceret i en Marvel Comics-tegneserie om Captain Marvel. Siden 2014 har Marvels første muslimske karakter haft sin egen tegneserie – men hvad med Marvel Cinematic Universe?
Her spekuleres der i, om Ms. Marvel – også kendt som Kamala Khan – allerede blev introduceret i “Captain Marvel” som et easter egg. Men det afviser MCU-chef Kevin Feige:
[i]”Jeg synes, at Ms. Marvel er en nutidige historie, og jeg tror ikke, at hun endnu var født,”[/i] siger Feige til ScreenRant.
Feige henviser til, at “Captain Marvel” udspiller sig i 1995, hvilket dårligt ville stemme overens med Khans status som teenager i nutiden.
Således har MCU-fans altså endnu ikke set den muslimske Ms. Marvel, men Feige afviser altså ikke, at det kan ske i fremtiden.
Marvel Studios har nemlig haft et stigende fokus på diversitet. Sidste år med “Black Panther”, i år med “Captain Marvel” og med en solofilm om kinesiske Shang-Chi på vej.
Sidstenævnte har netop fået annonceret sin instruktør – læs om det her.
