Avengers Endgame 3D trailer skurke fjernet / Filmz.dk

Marvel Studios har fjernet Outriders fra trailer til “Avengers: Endgame”.

I den seneste trailer til “Avengers: Endgame” ser man Hawkeye flygte fra et flammehav. Men han flygter fra meget mere end flammerne, skriver MCU Cosmic.

I 2D-udgaven af traileren ser man ganske vist kun Hawkeye flygte fra flammer. Men sagen er ganske anderledes i 3D.

Her flygter Hawkeye fra flammer og Thanos’ monstre fra “Infinity War” – kaldet Outriders.

Men disse monstre har Marvel Studios altså bortredigeret fra 2D-traileren, hvilket kan ses i nedenstående to stills fra først 2D-traileren og derefter 3D-traileren.

Det er langt fra første gang, at Marvel Studios manipulerer med trailers for at bevare dele af spændingen til den endelige film.

I forbindelse med “Infinity War”-promoveringen blev der anvendt trailer-klip, som aldrig blev anvendt i biograf-filmen – læs om det her.

“Avengers: Endgame” får premiere d. 24. april.