Rian Johnson Star Wars Episode IX / Filmz.dk

Rian Johnson har ikke haft indflydelse på fortsættelsen til “Star Wars: The Last Jedi”.

Han overtog “Star Wars”-franchisen efter J. J. Abrams’ “The Force Awakens”. Nu afleverer Rian Johnson den tilbage igen til selv samme Abrams.

Alligevel har Rian Johnson ikke haft noget at sige i forhold til afslutningen på denne “Star Wars”-trilogi.

Johnson fortæller i et interview, at han hverken har set klip eller manuskript fra “Episode IX”, og at han i øvrigt ikke har nogen holdning til, hvad Abrams bør gøre med “Episode IX”.

“The Last Jedi”-instruktøren afslører videre, at han stadig efter planen skal vende tilbage til Lucasfilm med en egen, ny “Star Wars”-trilogi, ligesom han glæder sig til at se “Game of Thrones”-skaberne David Benioff og D. B. Weiss’ kommende “Star Wars”-film – læs om dem her.

“Star Wars: Episode IX” får dansk premiere d. 18. december.