Star Wars The Rise of Skywalker titlen titel forklaret / Filmz.dk

Instruktør J. J. Abrams forklarer valget af titlen til “Episode IX”.

Det var en ganske overraskende titel, der fulgte med den første trailer til “Star Wars: Episode IX” – se den her.

Nu begrunder J. J. Abrams, hvorfor han valgte at gå med titlen “The Rise of Skywalker”:

[i]”Det er den rette titel til denne film, og jeg ved, at den er provokerende og stiller en masse spørgsmål, men jeg tror, at når du ser filmen, så vil du se meningen, hvad det betyder,”[/i] siger Abrams til Entertainment Tonight.

Abrams forklarer videre, at der følger et særligt ansvar med valget af titel til “Episode IX”, der ikke bare afslutter den nye trilogi, men samtlige ni film i Skywalker-sagaen:

[i]”Denne film havde et meget mærkeligt ansvar. Den er ikke kun slutningen på tre film, men på ni film.”[/i]

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får dansk premiere d. 18. december.