Den danske afdeling af Disney holder aldersgrænsen tilbage på “Avengers: Endgame” af frygt for spoilers.
Normalt melder Medierådet censuren ud til kommende biograffilm ud i god tid før premieren. Men sådan bliver det ikke med “Avengers: Endgame”.
Filmz erfarer, at den danske aldersgrænse til “Endgame” bliver 11 år, men det meldes først officielt ud i morgen på premieredagen.
Det skyldes, at Medierådet er en offentlig myndighed under Kulturministeriet, som lægger begrundelsen for aldersgrænsen frit ud til offentligheden.
I den forbindelse frygter den danske afdeling af Marvel, at Medierådet kan finde på at spoile “Avengers: Endgame”, når begrundelsen lægges frem for 11 års-grænsen.
Lige så bange for spoilers er de ikke hos det amerikanske hovedkontor hos Marvel Studios. Her er begrundelsen for PG-13-censuren blevet afsløret for to uger siden – læs den her.
“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.
